Klientudtalelser

Jeg vil lige fortælle lidt om hvordan lydhealingen har hjulpet mig. Igennem længere tid har ringfingeren og langfingeren på højre hånd haft en sovende fornemmelse, som nu er væk. Tommelfingrene på begge hænder har i flere år været temmelig dårlige, med en del smerter, som nu er i bedring.
Det er ganske fantastisk at der efter så kort tid, allerede er sket så meget.

Tove

 

I onsdags prøvede jeg at meditere til Tesla IQube apparatet hos Lenea. Virkningen var meget stor! Jeg følte en næsten fysisk healing, som blev i min krop længe efter. En varm, behagelig, rolig og afbalancerende tilstand. 
Der blev arbejdet meget kraftigt med mit tredje øje, specielt lydene fra Tesla gik ind og rensede ud. Når jeg efterfølgende stiller ind på apparatet hjemmefra, mærker jeg straks en forbindelse gennem det tredje øje.

Lene, Kolding

 

Jeg var på ferie i Thailand, hvor flodbølgen ramte. Den 26. dec. kl. 10.30 forsvandt vandet ret hurtigt, og et minut senere, styrtede vandet tilbage og oversvømmede stranden, hvor jeg sammen med min familie løb alt hvad vi kunne fra stranden og heldigvis nåede i sikkerhed. Følelser og tanker i det der sker, er ret overvældende. Det hele føles, som om at tiden går i stå. Jeg blev grebet af panik og ønskede bare at komme hjem. Først da jeg kom hjem i mine egne omgivelser, gik tingene virkelig op for mig. Jeg fik depressioner, angst og usikkerhed i hele min hverdag og havde mareridt hver nat. Jeg fik tilbudt psykologhjælp 2 gange om ugen og det hjalp, at få snakket om det, men de ubehagelige følelser var der stadig. Jeg har nu fået tankefeltterapi, for at se om det kunne fjerne de negative tanker, som jeg havde oppe i hovedet. Da vi startede behandlingen og jeg skulle tænke tilbage på hændelsen kom sud helt op på 10. Jeg fik en ubehagelig fornemmelse af, hvordan vandet kom efter mig igen. Men da behandlingen var slut, var sud helt nede på 2. Jeg har kunnet mærke en stor forandring efter jeg har fået tankefeltterapi. Jeg er meget mere afklaret og jeg ved, at chancen for at der vil komme en flodbølge til , er minimal. Jeg er også blevet udtrappet af mine lykkepiller. Jeg troede aldrig, at jeg ville komme til at ligge på en strand igen og måske falde i søvn. Jeg har så efterfølgende været på ferie i Tyrkiet, hvor det viste sig, at jeg var faldet i søvn to gange nede på stranden og stort set ikke spekulerede over den ubehagelige hændelse.

Betina, Esbjerg

 

Min søster på 17 år døde i en brand under en skiferie i Norge. Jeg oplevede efter min søsters død, at jeg ikke kunne bearbejde min sorg. Jeg lukkede af for mine følelser og kun når jeg drak, kunne jeg mærke sorgen. Jeg har ikke tidligere haft problemer med alkohol, men da jeg er barn af en alkoholiker, kendte jeg selvfølgelig konsekvenserne, af at ty til druk for at klare sine problemer og dette var bestemt ikke noget jeg ville udsætte mine børn for. Allerede efter den første konsultation med tankefeltterapi oplevede jeg en stor forskel. Jeg fik lukket op for mange følelser, også nogen jeg ikke var bevidst om, at jeg havde. Blandt andet en stor skyldfølelse. Jeg kunne for første gang sove uden at drikke og jeg havde ingen mareridt. Min oplevelse af behandlingen er udelukkende positiv. Nu har jeg igen et normalt forhold til alkohol, og min hverdag er igen stabil.

Susan, Bramming

Feng Shui Webdesign